Contact Us

Use the form on the right to contact us.

You can edit the text in this area, and change where the contact form on the right submits to, by entering edit mode using the modes on the bottom right. 

212 Skanderborgvej
Viby 8260
Denmark

22399944

DSC_8502-3.jpg

Melina

Fortæl kort om dig selv og din sports/styrketrænings-baggrund
Jeg er 19 år gammel, og bor for mig selv i en lejlighed I Horsens.

Jeg har altid dyrket meget sport, såsom fodbold og håndbold på hyggeplan og løb med min mor. Jeg begyndte for halvandet år siden at få øjnene op for styrketræning, og bodybuilder –fitness sporten, og jeg så DM I Herning I 2013, hvor jeg  blev så hooked, at jeg derfor valgte selv at søge træner, som skulle hjælpe mig med kosten og træningsprogram.
Eftersom den første træner jeg havde ikke levede op til mine forventninger, søgte jeg Line, som jeg fik anbefalet af Mille Køpke (sidste års BodyFitness vinder) og det var klart det bedste, jeg kunne gøre.

 

Hvordan har træningen og kosten været for dig?
Line har tilrettelagt en kostplan, der passer perfekt til mig og mine behov, og jeg er selv kommet med ønsker til Line, om hvad jeg gerne ville have på min plan, og så har hun tilpasset det ind efter mine ønsker, hvilket har været super godt!
Line har hele tiden holdt øje med min form, og justeret min kostplan til løbende hele vejen igennem, så det hele tiden gik den rigtige vej. Jeg fik nyt træningsprogram hver 4. uge hvilket har gjort jeg aldrig har kørt død i det, og der har hele tiden været noget nyt og spændende.
Line har kigget min form an hver uge, og set hvor vi skulle holde fokus, og hvad mine svage sider var – hvilket var numse og baglår, så de er blevet tæsket igennem med en masse effektive øvelser. Det har været fantastisk at have den støtte og tryghed fra Line af, og det at vide, at hvis blot man gør, hvad hun siger, så kan der ske resultater med ens krop, man ikke troede var muligt.

 

Fortæl om din vej frem mod scenen
Må være ærlig at sige at det har været hårdt på mange måder. Er virkelig blevet sat på prøve både psykisk og fysisk. MEN så snart man står på dagen i den vildeste form nogensinde, er man så stolt og glad, og det går 100% op for en, at det hårde arbejde har været alt værd! Det er den fedeste følelse nogensinde, og jeg lyver ikke når jeg siger, at NC og DM er på top 3 af de fedeste dage i hele mit liv!

Det har handlet meget om planlægning og struktur, for at få træningen passet ind med skolen og deltidsjob – og hvis jeg skulle ud, skulle jeg have mine 7 måltider med, som var forberedte og vejet af.
Jeg har lært rigtig meget om mig selv og min krop. Har altid troet, at jeg havde let til at tage på og jeg intet kunne spise, før jeg blev “fed”, men jeg kan faktisk få rigtig store og mættende portioner, hvis blot det er det rigtige jeg spiser. Udover det har jeg fundet ud af, hvad der er bedst for min krop. Jeg har lært, hvordan jeg reagerer psykisk og fysisk, når jeg bliver presset.

 

Har samarbejdet og resultaterne levet op til dine forventninger?
100% bedre end forventet. Havde slet ikke regnet med at få så gode placeringer til både NC og DM, og blive udtaget som en af de 6 ud af 130 andre bikini atleter til at repræsentere Danmark til Nordiske Mesterskaber. Havde det ikke været for Line, havde jeg ikke hevet medaljer med hjem. Line har gjort det så let for mig som mulig, opbakket mig, motiveret mig, og det at hun konstant har været der til at ringe til hende og skrive, når man er nede, har hun altid været der med det samme! Hun tager sig tid til sine klienter, og vil gøre alt for, at vi har det godt, både psykisk og fysisk, og at vi kommer i den flotteste form på bedste vis.

 

 Hvordan har det været, at være en del af team Wittrup?
Fantastisk! Der er de sødeste piger på teamet og der er plads til alle personligheder og typer. Det har været skønt, at have nogen der stod i samme situation, man kunne snakke med og som kunne forstå en. Var altid top motiveret og glad efter en dag med teamet, fordi vi motiverede –  og op bakkede hinanden. Ens veninder har nogen gange lidt svært ved at forstå, hvordan det er at være atlet, og derfor er det nogen gange meget dejligt, at være omkring nogen i samme situation.

Vi er faktisk hver især meget forskellige, men vi har bare haft det så sjovt sammen hver eneste gang alligevel. Line har sørget for at planlægge en masse hver gang, og jeg har altid set frem til team dage.

 

Hvordan føler du dig generelt taget af under hele forløbet?
Line har taget så godt imod mig, selv når jeg under min diæt, er kommet til at bande og være tvær, så har Line været forstående og givet alt sin hjælp. Jeg var på et tidspunkt træt af, at jeg ikke selv måtte vælge, hvor jeg fik min kulhydrater- protein, og sunde fedt fra osv, og med det samme kom Line med en masse forslag til hvordan, vi kunne ændre det, og gøre det lettere for mig. Vi endte med en løsning, hvor hun oplyste min makrofordeling og gav mig nogen retningslinjer, så jeg selv havde lidt mere ansvar og indflydelse i en periode, hvilket var en kæmpe hjælp for mig.

Det er forskelligt, hvordan folk synes, det er lettest at kører en diæt, men jeg kunne bedst lide at være mere selvstændig, hvorimod nogen bedst kan lide at blive holdt i hånden hele vejen igennem, og begge behov bliver tilfredsstillet  – Line sørger for at hver især får vores individuelle behov dækket.

 

Hvordan har det fungeret med samtalerne Nicklas Pyrdol, den sportspsykologiske konsulent, har det været brugbart?
Rigtig god idé. Det går meget mere ud over psyken, end hvad man lige er klar over, og at have en at snakke med, og en der lytter, og stiller de rigtige spørgsmål og siger det rigtige, jamen det er en kæmpe hjælp, når man sidde i sådanne forløb.

 

Har du fået andet ud af forløbet, udover de fysiske ændringer?
Ja meget! Læring af min krop og mig selv, læring af kost og træning, fået nye venskaber og faktisk også lært en del om livet. Fundet ud af hvor en fantastisk familie og veninder jeg har, da det virkelig er gået op for mig under dette forløb, hvor meget de har støttet mig og ville mig det bedste. Dette forløb har givet mig SÅ meget mere end blot fysisk ændring, og det har været det hele værd – trods sved og tåre nogen dage! Er så taknemlig for at have gjort dette.

 

Hvad er dine fremtidsdrømme og mål med træningen?
Jeg vil fortsætte som bikini atlet, måske en konkurrence næste år. Det ved jeg ikke lige nu. Men lige nu skal jeg bare kører lean-bulk hen over vinteren og forhåbentlig få opbygget noget masse. Og så fortsætter jeg selvfølgelig hos Line, når jeg skal til en konkurrence igen og til at på diæt.

 

Vil du anbefale andre et samarbejde med Line?
Ja helt bestemt! Lyver ikke når jeg siger, jeg ikke tror man finder bedre team! Det er vigtigt man får en træner der går op i sit arbejde og ligeså meget som du selv vil, vil have at du kommer I den bedste form – og det gør Line! Jeg har oplevet mange teams/trænere der bare har set det som arbejde og hurtige penge og ikke sat sig ind i klienternes behov og lært deres krop at kende, men det var noget helt andet, da jeg kom til Line.